Om Gro Collective

At skabe og leve som en familie er ikke altid lige nemt. Vejen dertil kan være både hård, sårbar og udmattende – og heldigvis kan den også være let, glædesfyldt og ligetil. Uanset udgangspunktet står mange over for en ny rolle, når man bliver nogens forælder. En rolle, der kan føles overvældende, intens og udfordrende, men også fyldt med en kærlighed, der vokser sig større for hver dag.

Gro Collective er skabt for at støtte hele familien gennem livets store overgange. Vi er mere end et behandlingshus – vi er et sted, hvor du kan finde ro, støtte, faglighed og omsorg, uanset hvor du befinder dig på rejsen.

Bag Gro Collective står founders Lise og Christiane. Med et fælles ønske om at samle de dygtigste fagpersoner under ét tag har vi skabt et hus, hvor familier kan møde hjælp af højeste kvalitet i trygge og varme rammer. Et sted, hvor både baby, børn, mor, far og parforholdet er i fokus.

Hos Gro Collective møder du nøje udvalgte behandlere med stærke faglige kompetencer og rødder i evidensbaseret, helhedsorienteret behandling. Vi tilbyder hjælp inden for fertilitet, graviditet, efterfødsel, kvindesundhed, terapi, baby- og børnebehandling samt støtte til familielivet som helhed.

Vi tror på, at den bedste hjælp opstår, når faglighed og nærvær går hånd i hånd. Derfor gør vi os umage – både i valget af vores behandlere og i de rammer, vi byder dig velkommen i. Hos os skal du kunne sænke skuldrene, finde pusten og mærke, at du ikke står alene.

Gro Collective er et hus med plads til både behandling, bevægelse, fællesskab og pauser. Her skaber vi rum for konsultationer, holdforløb, workshops, foredrag og de små øjeblikke, hvor du bare har brug for at lande.

Vi har skabt Gro Collective, fordi vi selv har oplevet, hvor svært det kan være at finde den rette hjælp, når behovet er størst. Vi ønskede at samle det, vi selv savnede: et sted med høj faglighed, varme hænder og blik for hele familien.

Vi glæder os til at byde dig og dine velkommen hos Gro Collective. Sammen finder vi den rette vej videre.

Kontakt os

Har du spørgsmål til en behandling, et hold eller bare huset? Vi sidder klar på mail og telefon på 6172 7749 hver dag mellem kl. 9 og 14. Eller på mail hej@grocollective.dk